Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Traditioner på Stensballeskolen

På Stensballeskolen har vi en lang række faste traditioner.  Det er arrangementer og aktiviteter vi vægter højt i forhold til at styrke fællesskabet på skolen. Noget foregår i de store fællesskaber og andet i mindre fællesskaber – alt sammen for, at vi indgår og bidrager til en god skole for alle. 

Morgensang:
På Stensballeskolen har vi morgensang for alle elever

Børnehaveklasse – 3. årgang starter hver morgen med morgensang i Galaksen. Her synger vi kendte sange og lærer nye sange. Vi har et bredt repertoire lige fra den dansk sangskat, børnesange til en hel masse god pop fra de bedste danske musikere fra 80erne til det helt nye.  Skolens musiklærere spiller til. En gang imellem optræder elever/klasser eller der fortælles om en særlig begivenhed. Forældre er meget velkomne til at deltage de fleste dage. En gang om ugen er morgensang for hele fase 1, så deltager 4. og 5. årgang også. 

6. – 9. årgang har morgensang en gang om ugen. 

Første skoledag 

Første skoledag møder alle skolens elever til et klasselokale, hvor deres lærere og pædagoger har gjort klar til dem. På alle døre mødes eleverne af en pyntet dør, hvor deres klasselærere byder dem velkomne i skole. 

For vores børnehaveklasser er det en helt særlig dag, da det er deres allerførste. De og deres forældre bydes velkomne af andre elever med en flot flagallé. 

 

Naturvidenskabsfestival:
På Stensballeskolen deltager vi i Naturvidenskabsfestivalen i uge 39. Her arbejdes der med årets spændende emne inden for naturfagene. Dette sker på flere årgange.

Skolernes motionsdag:
Stenballeskolen arrangerer motionsdag for alle skolens elever fredag før efterårsferien – på en sjov og motiverende måde. En hyggelig og rar dag, hvor vi bevæger os – sammen. Dagen planlægges af skolens Kulturcrew sammen skolens elevråd.

Spil dansk dagen:
På Stensballeskolen afholder vi hvert år Spil Dansk dag. Her synger vi de rigtigt gode danske popsange og ørehængere. Skolens helt eget personale-band spiller til.

Julemåneden:
Juleklippedag: Omkring 1. december har vi en hyggedag med juleklip og pyntning af klasserne. Nogle af de yngste klasser vælger at invitere forældre og evt. bedsteforældre med. 

Først i december pynter alle klasser deres dør til klasselokalet efter årets tema. Kulturcrew og skolens ledelse er de strenge, men retfærdige, dommere og kommer rundt til alle.

Lucia: 3. årgang går Lucia til en udvidet morgensang. Alle børn på årgangen deltager i Luciaoptoget og evt. luciakoret. Det er en meget stemningsfyldt morgen med sang, fortælling og luciaoptog. Forældre er meget velkomne. Det er for børnehaveklasserne til 3. årgang. 

Kirkegang: en af de sidste dage før juleferien er der julegudstjeneste for alle klasser på skolen i Vær Kirke. Vi går i hold den smukke vej til og fra kirken. Elever fra 4. årgang bidrager med optræden i kirken. 

 

Fastelavn:
Fastelavn fejres i børnehaveklasserne – 3. klasserne. Børn og voksne er klædt ud. Det er en dag med catwalk, tøndeslagning og forskellige lege. Forældre er meget velkomne til catwalken i Galaksen.

Skakdag:
På skolen har vi skakdag for elever fra børnehaveklassen – 4. årgang med forskellige skakspil og skaklege – ude so inde. Det er skolens skaklærere, der står for dagen.

Trivselsdagen:
På Stensballeskolen vægter vi trivslen højt. Hvert år har vi en trivselsdag arrangeret af Kulturcrew med  forskellige fælles aktiviteter på hele skolen– ofte på tværs af alder – en ældre og en yngre klasse sammen -  så store og små møder hinanden i et hyggeligt og sjovt fællesskab. Det skaber nye venskaber og styrker fællesskabet.

Skolefest:
I foråret er der skolefest for alle. 6. årgang laver en forestilling, som alle elever og forældre i fase 1 inviteres til at se i hallen. Bagefter er der spisning i klasserne og dans på diskotekerne og spil i spilcafeerne. En festlig og hyggelig aften for børn og forældre. 

Fase 2 har deres egen skolefest samme aften. Det er en temafest med spisning og diskotek.

Tjuhejdag

En dag før sommerferien tager alle børn og personaler fra børnehaveklasserne-3. årgang på Husodde strand og leger, hygger og har tid til samvær og sjov. Børnene er på hold på tværs af klasserne og personalet står for en rækkes aktiviteter, hvor fællesskab og leg er i fokus. 

Venskabsklasser

I fase 1 er alle klasser sat sammen to og to som venskabsklasser. En yngre med en lidt ældre klasse. I starten af skoleåret har de en venskabsdag, så de får skudt venskabet godt i gang. I løbet af året bruger de to venskabsklasser hinanden til lege, faglige aktiviteter, de store hjælper de små med noget 

Elevråd

Skolens elevråd består af elever fra 6.-9. klasse. 

Kulturcrew

Kulturcrew er elever fra 4.-5. klasse, som bidrager til en række arrangementer for deres kammerater. De er med til at arrangere motionsdag, trivselsdag  og Spil Dansk dag for hele skolen. De byder ind, når vi har besøg af teater, musik osv.  

Trivselslederne:

Trivselslederne står for en række aktiviteter i det ene frikvarter hver dag. Det er aktiviteter, som de forskellige årgange kan deltage i. Det kan være boldspil, skak, brætspil, dans og meget andet.  Trivselslederne uddannes til denne rolle. 

 

Hyttetur, lejrskole og skolerejse.

På Stensballeskolen har vi hytteture og lejrskole fast 3 gange i skoleforløbet. 

På 2. årgang er klasserne på hyttetur med en overnatning.

På 5. årgang er klasserne i Skagen med 2 overnatninger.

På 9. årgang er klasserne i Berlin med 4 overnatninger

 

Og en hel masse andre spændende ting i klassen, på årgangen på tværs af årgange eller hele skolen.