Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læringsgrundlag

Stensballeskolens læringsgrundlag

På Stensballeskolen ser vi ethvert barn som et unikt menneske med muligheder for udvikling og læring. Vi møder børnene med anerkendelse, respekt og interesse med fokus på deres resurser og kompetencer.

Børn og unge lærer i alle de sammenhænge, de indgår i og på mange forskellige måder. Læring er en udviklingsproces, som sker i interaktion, hvor gode relationer i klassen/gruppen er centrale.

På Stensballeskolen tilrettelægger vi læringsprocesser, der har til mål at skabe livsduelige og uddannelsesparate unge mennesker, der kender sig selv, kan sætte sig selv i spil i forhold til andre mennesker, kan agere i socialt samspil med andre og ved, hvordan de lærer bedst.

  Børn og unge lærer:

  • når de er aktive og motiverede
  • når de kender målene for læringen, og der følges op på målene
  • når de er i trivsel og oplever sig anerkendt
  • når de udfordres tilpas

Vores mål er at skabe anerkendende, motiverende og inkluderende læringsmiljøer med høj faglighed, hvor kreativitet, en innovativ tilgang og bevægelse er en naturlig del af læreprocessen.

På Stensballeskolen tilrettelægger vi faglige læreprocesser, hvor vi er bevidste om at læring sker i 3 forskellige ”rum”:

  • undervisningsrummet, hvor lærer og elever i fællesskab arbejder med stoffet.
  • træningsrummet, hvor eleverne, under lærerens/pædagogens vejledning, arbejder individuelt eller i gruppe med at træne den faglige viden eller de faglige færdigheder.
  • studierummet, hvor elever fordyber sig i emner/problemstillinger/projekter, hvor de anvender og omsætter det indlærte. Læreren/pædagogen sætter rammerne, er konsulent og vejleder. Der arbejdes individuelt eller i grupper.